Bliv administrationselev hos Aumento Advokatfirma

Aumento er et stærkt hold af personligheder, som arbejder i teams på tværs af specialer og medarbejderprofiler

Er du interesseret i en kontoruddannelse med speciale i administration og brænder du samtidig for at være den del af en arbejdsplads i konstant udvikling – så er du måske vores nye elev?

Aumento Advokatfirma søger en struktureret og ansvarsfuld elev, som har mod på at blive præsenteret for en udfordrende og afvekslende 2-årige elevperiode.

Som administrationselev hos Aumento vil dine arbejdsopgaver spænde bredt og du vil blive præsenteret for en række forskellige administrative opgaver, som vil give dig et godt kendskab til kontoradministration.

Du skal være smilende af sind, havde et stort og naturligt servicegen, mod på at tage ansvar for at løse opgaver selvstændigt.

Vi påpeger for en ordens skyld, at det ikke er en advokatsekretærelev vi søger, men en elev til vores administration, der varetager den daglige drift af vores professionelle advokatfælleskab for selvstændige advokater.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en unik mulighed for at få en solid uddannelse hos Københavns førende advokatfællesskab for selvstændige advokater. Du får en mulighed for at blive en del af et ungt team med en sjov og uformel hverdag på vores kontor i hjertet af København K.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes til esl@aumento.dk inden 1. august.

Samtaler gennemføres løbende, og ansættelse sker, når den rigtige er fundet. Forventet start er efter 1. oktober.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Emilie Søndergaard Laursen på esl@aumento.dk eller telefon 2913 2956

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arrow pointing down