loading...

Vil du være en del af Aumento?

Arrow pointing down

Du klarer sagerne. Vi klarer resten.

Hos Aumento Advokatfirma har vi bygget en platform, der giver dig det bedste fundament for at drive en stærk advokatforretning – hvor du kan bruge mest muligt tid på det, du er bedst til.

Når fællesskab er stærkere end partnerskab

Forestil dig et arbejdsliv, hvor du har stærke kolleger i ryggen, et levende fagligt miljø at vokse i – og alligevel den frihed, som de færreste traditionelle partnerskaber kan tilbyde.Det er præcis, hvad Aumento er.

Vi er ikke et traditionelt partnerskab, og vi er ikke et kontorfællesskab. Vi er noget bedre: et fagligt fællesskab, hvor dygtige advokater samler sig om en fælles ambition.

Vi deler viden, sparrer på tværs af fagligheder og skaber resultater sammen – men vi deler ikke økonomi. Og det gør os stærkere, ikke svagere.

Det er den slags fællesskab, der er oprigtigt. Som opstår, fordi folk møder op af lyst og vil hinanden, ikke fordi de skal.

Det gode advokatliv, på dine præmisser

Arbejd hvornår du vil. Arbejd hvor du vil. Halvtid, dobbelttid eller noget midt imellem – det bestemmer du selv. Det eneste, vi kræver, er et solidt fagligt produkt og ordentlighed.

Hos Aumento betyder springet til selvstændighed ikke at starte forfra. Du træder direkte ind i:

  • Et stærkt fagligt netværk med kolleger, der er interesserede i dit felt
  • Løbende faglig sparring og videndeling på tværs
  • En professionel administration, der håndterer det praktiske
  • Moderne rammer centralt i København
  • Et gennemtestet og nytænkende digitalt setup
  • Et stærkt og compliant fundament  

Vi har gjort det nemt at fokusere på det vigtige.

Teknologi og AI er ikke et buzzword hos os. Det er hverdag.

Teknologi og AI interesserer os oprigtigt – og det kan mærkes i hverdagen. Hos Aumento arbejder vi løbende og nysgerrigt på at finde, teste og implementere de løsninger, der gør arbejdet som advokat mere effektivt, og ja – sjovere. Ikke fordi vi skal, men fordi vi synes, det er spændende.

Vi bruger AI og digitale værktøjer dér, hvor det giver reel mening, og vi er med i front, når nye muligheder opstår. Det betyder, at du fra dag ét træder ind i et setup, der er sammensat med omhu – og som konstant bliver bedre, fordi vi aldrig holder op med at spørge: kan vi gøre det her smartere?

Vælg den løsning, der passer til dig

  • Aumento Office – eget kontor
  • Aumento Desk – skrivebord i åbent kontor
  • Aumento Flex – uspecificeret bord

Måske er det tid til at gøre tingene anderledes

Er du nysgerrig på, hvad Aumento kan gøre for din forretning og dit arbejdsliv, så tag fat i Pernille Fredskild på pfr@aumento.dk eller telefon 2310 1900.

Fortrolighed er en selvfølge.

Arrow pointing down