Kan AI fremskynde en fælleseuropæisk kontraktret – og i så fald er det godt?

Kan AI fremskynde en fælleseuropæisk kontraktret – og i så fald er det godt?

For mere end 6 år siden, nærmere i august 2017, fik jeg offentliggjort en kronik i kit magasinet (Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige) om ”Kunstigintelligens og nogle juridiske udfordringer”, se https://itchefer.dk/sites/default/files/2021-02/KITmagasinet_20170831.pdf, s. 22-23.

Der var i 2017 ingen juridisk regulering overhovedet af kunstig intelligens eller AI, men i dag 6 år senere er reglerne på vej, og EU har en helt central placering. Der foreligger på nuværende tidspunkt bl.a. udkast til forordning om kunstig intelligens og direktiv om ansvar for kunstig intelligens. Der sker derfor en vis udvikling og ensretning af reglerne indenfor AI, og det kan også lidt overraskende vise sig, at AI kan være en katalysator for en fælleseuropæisk kontraktret, noget som forskellige organisationer og enkeltpersoner uden held har forsøgt at få skabt i mere end 40 år!

Men hvordan kan det være, at AI også kan få betydning for europæisk kontraktret? Og i så fald er det godt? For at få styr på det er det nødvendig at sætte et par ting på plads:

 

1.                            Eksisterer der en international handelslov?

Mange tror fejlagtigt, at der eksisterer en slags international handelslov, som finder anvendelse i internationale forhold, men det gør der ikke! I realiteten er der stor forskel på, hvordan de enkelte lande regulerer sin kontrakt- og erstatningsret. Det kommer bl.a. til udtryk i længde og omfang af eksempelvis engelsksprogede kontrakter sammenlignet med danske, som traditionelt er meget mere kortfattede. En stor forskel imellem landene ses også på tilgangen til erstatning, hvor man bl.a. i USA anerkender såkaldte ”punitive damages”, der kan medføre erstatninger, som er mange gange større end det lidte tab. Noget man ikke accepterer i Europa.  

Det tætteste, som man internationalt set kommer på en ensretning af de gældende regler, er den såkaldte ”CISG” (United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods) eller den internationale købelov, som er en konvention, der gælder i forhold tilkøb og salg af løsøre eller fysiske genstande. Mere end 90 lande har ratificeret konventionen. Dertil er der på visse områder nogle de-factostandarder, som ofte aftales at gælde parterne imellem såsom Incoterms indenfor transport.

Er der ikke tale om løsøre eller vedrører forholdet et land, der ikke har tiltrådt CISG, afgøres det imidlertid af det enkelte landsprivatretlige regler, hvilket lands lov, som finder anvendelse. Og der kan som nævnt være stor forskel på disse regler.

At det forholder sig sådan kan undre, især som europæer og medlem af EU, der har harmoniseret mange mere tekniske regler. På trods af det har medlemsstaterne forbeholdt sig retten til selv at regulere kontraktretten såvel som mere processuelle forhold såsom bevisbyrderegler, der knytter sig hertil. Der er dog nogle få undtagelser ift. visse forbrugerretlige områder.  

 

2.             AI fremhæver landenes retlige forskelle

At der er betydelige forskelle er bl.a. blevet tydeliggjort i forbindelse med Europa-Kommissionens forarbejder og undersøgelser til Kommissionensudkast til direktiv om civilretligt ansvar til kunstig intelligens (”AI-ansvarsdirektivet”), som skal harmonisere reglerne om erstatningsansvar udenfor kontrakt.

Forarbejderne til direktivet illustrerer nogle af forskellene i europæisk kontraktret og retspraksis ift. bevisbyrderegler mv. AI-ansvarsdirektivet fastsætter bl.a. derfor nogle minimumskrav, som skal sikre såvel borgere som virksomheder i forhold til sager og erstatningskrav, der involverer AI. Det kan i sagens natur være vanskeligt at dokumentere især årsagssammenhæng mellem en handling og en skade, når der er tale om AI, hvor man ofte ikke præcist ved, hvad der er sket, og hvad der er den egentlige årsag. Dette bliver ikke lettere, hvis den pågældende AI er integreret i hardware i form af en maskine eller software fra en tredjepart – er det maskinen, softwaren, som andre har udviklet eller installeret eller noget helt andet, som er skyld i skaden?

 

3.             Harmonisering af kontrakt- og erstatningsrettenmåske på vej!

Man har derfor fra Europa-Kommissionens side fremsat et direktiv forslag, som skal harmonisere de forskellige regler, som især kan værerelevante ift. AI. Det drejer sig bl.a. om udlevering af dokumentation vedr. såkaldte højrisiko AI-systemer og nye bevisregler.

At en vis harmonisering af de juridiske regler på AI-området er på vej, kan forhåbentligt sprede sig til andre områder, så der om ikke så mange år kan være en egentlig fælleseuropæisk handelsret. Konkurrerende skadesårsager eksisterer jo ikke kun indenfor AI, selvom konceptet med en ”black-box”, der er sædvanligt i forhold til brug af AI i sagens natur komplicerer tingene.

Man kan under alle omstændigheder håbe på, at AI på sin egenmåde kan være med til at ensrette de europæiske kontraktregler, så det er lettere og mere gennemskueligt at drive virksomhed på flere forskellige markeder. På den måde kan man drive virksomhed uden at skulle være særligt bekymret om, hvorvidt der i det pågældende land gælder særlige nationale regler.

En sådan ensretning vil utvivlsomt være en af de bedre, dog utilsigtede, fordele ved AI, hvor man som bekendt aldrig helt ved, hvordan AI fungerer, og hvad det kan føre til. Men det kan engang imellem være helt godt! 😊