Afviser Landsretterne flere civile ankesager som åbenbart grundløse efter retsplejelovens § 368a?

Resultatet kan i givet fald på den ene side være kortere sagsbehandlingstider i Landsretten, men på den anden side være ringere sikkerhed for korrekte domsresultater.

‍

Af Lars Bastholm

Advokat (H), Partner

Aumento Advokatfirma

Lars Bastholm - Aumento Advokatfirma

‍

Forsøger Østre Landsret i praksis at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved i stigende grad at afvise civileankesager fra realitetsbehandling?

Spørgsmålet melder sig hos mig, efter at jeg inden for to dage har modtaget to afgørelser fra Østre Landsret, hvor ankesager er blevet afvist i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Hidtidig praksisopfattelse

Som de fleste ved, så gælder der grundlæggende et 2-instans princip, hvorefter en borger eller virksomhed som udgangspunkt kan anke en byretsdom til landsretten. Der gælder dog en undtagelse i retsplejelovens § 368 a, hvorefter landsretten kan afvise at behandle en sag i2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller hvis andre grunde i øvrigt ikke taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Oprindeligt var antallet af sådanne afvisninger begrænset og skete vel nærmest kun, når der var tale om egentlige kreditanker. Men i det seneste par år, er der afsagt og optrykt mange afgørelser herom. Dog langt flest (eller udelukkende) afgørelser, hvor ankesager afvises, men ingen eller næsten ingen, hvor indstævntes påstand om afvisning, ikke tages til følge.

Det tyder således på, at Landsretterne i løbet af de seneste år har løsnet betingelserne for afvisning, således at ankesager afvises relativt oftere end de tidligere gjorde.

Uanset dette har det været min oplevelse, at Landsretterne trods alt har undladt eller har været tilbageholdende med at afvise sager, hvor appellanten ved anken har fremført nye argumenter og/eller beviser. Det har således været min oplevelse, at en begrundet ankestævning suppleret med nye bilag, beviser eller andet var nok til, at Landsretterne trods alt gav adgang til sædvanlig mundtlig procedure, i stedet for blot en stillingtagen i form af afvisning på skriftligt grundlag.

Der er blevet rokket noget ved min opfattelse efter at jeg har modtaget to afgørelser (BS-6429/2026-OLR afsagt den 05-05-2026 samt BS-7630/2026-OLR afsagt den 06-05-2026) fra Østre Landsret, hvor begge ankesager afvises. Som det ses med éen dags mellemrum.

Sag 1 – nyt processtof, men stadig afvisning

Den første sag var anket af mig. Dels fandt jeg byrettens dom bevismæssigt forkert, dels havde jeg udarbejdet en grundig ankestævning, hvori jeg udpenslede, hvorfor byrettens dom var bevismæssigt forkert, samt fremlagde et eller flere nye relevante bilag til støtte herfor.

Modparten påstod sagen afvist efter ovennævnte bestemmelse. På baggrund af min hidtidige opfattelse af praksis var det min forventning, at sagen ville blive fremmet, netop fordi der var fremlagt nyt processtof.

Ikke desto mindre afviste Østre Landsret anken den 05-05-2026. Af præmisserne fremgår, at landsretten havde gennemgået sagen samt det nye processtof, men – på skriftligt grundlag – fandt, at der desuagtet ikke var udsigt til et andet udfald.

Resultatet er jeg selvsagt utilfreds med, da jeg fortsat mener, at byrettens bevisbedømmelse er forkert, og at min klient derfor burde have haft mulighed for at få anken prøvet ved en mundtlig hoved forhandling i Landsretten.

Sag 2 – ingen nye bilag, men forventet realitetsbehandling

Den anden sag var anket af modparten. Modparten havde udarbejdet en relativ lang ankestævning, men uden at fremlægge nye bilag eller supplerende skønstema. Jeg påstod derfor sagen afvist efter den nævnte bestemmelse, selv om jeg fandt det mest sandsynligt, at sagen ikke ville blive afvist. (Jeg var dog overbevist om, at landsretten ville ende med at stadfæste byrettens dom).

Østre Landsret afviste imidlertid også denne anke den 06-05-2026. Af Landsrettens præmisser fremgår, at det, som modparten havde gjort gældende – herunder vedrørende byrettens bevisbedømmelse og den påtænkte bevisførelse i form af bl.a. nyt syn og skøn – ikke kunne føre til en anden vurdering.

Har Landsretterne skærpet praksis

Nu udgør to sager nok ikke et tilstrækkeligt empirisk grundlag for de store konklusioner. Og jeg er måske også påvirket at det usædvanlige i at modtage afvisningsdomme to dage i træk.

Men ikke desto mindre, synes jeg, at de to afgørelser tyder på, at Østre Landsret har givet afvisnings-skruen et ekstra drej og dermed er blevet yderligere tilbøjelig til at afvise civileankesager.

Der synes i hvert fald at være en tendens til, at landsretten i højere grad foretager en indgående vurdering af sagen allerede på det skriftlige grundlag – og herefter afviser anker, hvis udfaldet vurderes som givet på forhånd.

I givet fald indebærer det i realiteten, at realitetsbehandling i landsretten i højere grad forudsætter, at appellanten allerede i ankestævningen kan overbevise retten om, at sagen børføre til et andet resultat.

Effektivitet vs. retssikkerhed

En sådan praksis kan være og er vel motiveret af et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne, hvilket isoleret set er både forståeligt og positivt.

Omvendt rejser udviklingen retssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Den mundtlige hovedforhandling spiller traditionelt en central rolle i vurderingen af bevisførelsen, og en øget anvendelse af § 368 a kan indebære, at sager afgøres uden denne centrale proces.

Praktiske konsekvenser for procesførelsen

En yderligere konsekvens kan/vil være, at advokater fremover i langt flere civile ankesager som standard vil nedlægge påstand om afvisning efter retsplejelovens § 368 a. Hvis dette bliver standard, således som Landsrettens praksis vel nærmest inviterer til, vil det alt andet lige medføre en øget arbejdsbyrde for landsretterne sammenlignet med tidligere, hvor sådanne påstande ikke blev nedlagt rutinemæssigt.

Det bliver helt sikkert interessant at følge udviklingen og konsekvenserne heraf.

Spørgsmål eller henvendelser om artiklen er velkomne og kan rettes til

Advokat (H) og Partner Lars Bastholm

lba@aumento.dk

Ny Østergade 3

1101 København K

Som advokat med base i København bistår jeg private og virksomheder fra Storkøbenhavn og resten af Sjælland, både ved boligkøb og med krav ved fejl og mangler. Læs mere om mig her: Lars Bastholm - Aumento Advokatfirma