Hvornår kan du klage over naboens byggeri? – Klageberettigelse forklaret

Du kan ikke altid klage overnaboens byggeri – heller ikke selvom det ødelægger din udsigt.

‍

Af Lars Bastholm

Advokat (H), Partner

Aumento Advokatfirma

Lars Bastholm - Aumento Advokatfirma

Det er en fuldt forståelig, men desværre udbredt misforståelse, at man som nabo altid har ret eller får lov til at klage over en byggetilladelse. I praksis er det ikke tilfældet.

Når en nabotvist involverer et byggeri, som kommunen har givet (eller overvejer at give) tilladelse til, opstår der et indledende og ofte afgørende spørgsmål:

‍

Er du overhovedet klageberettiget?

‍

Hvis svaret er nej, bliver klagen afvist – uden at klageinstansen tager stilling til, om byggeriet er lovligt eller tilladeligt.

Hvornår er man klageberettiget?

‍

Klage adgang afhænger af en konkret vurdering. Som udgangspunkt kræves det, at du har en:

• Individuel interesse

• Væsentlig interesse

• Relevant interesse i forhold til de regler, sagen angår

 Det afgørende er ikke, om du er nabo – men som udgangspunkt om din interesse er omfattet af den lovgivning, som myndigheden har anvendt (typisk byggelovgivningen eller planloven).

I det følgende beskriver jeg to sager, som jeg har ført, og med to forskellige udfald.

Eksempler fra praksis: Hvornår er man klageberettiget?

Sag 1 – klager var ikke klageberettiget

Den første sag angik en sommerhusejendom, hvorpå der lå et ældre, mindre sommerhus i ét plan. Ifølge kommuneplanen kunne der foretages tilbygning, i samme højde og underhensyn til naboernes udsigtsmuligheder. Uanset dette fik sommerhusejeren tilladelse til et projekt, hvor hele eller stort set hele det tidligere mindre sommerhus blev udskiftet eller nybygget, med et meget større og bredere sommerhusmed tilhørende stort anneks.

Under sagen repræsenterede jeg to genboer, der havde fået deres udsigt til havet markant forringet som følge byggeriet. Ifølge en skønsmand var værdien af genboernes egne sommerhuse væsentligt forringet.

Mine klienter dokumenterede i klagen til kommunen, at der ikke tale om tilbygning, men derimod om nybyg, hvorfor kommunen også af den grund ikke havde iagtaget reglerne i kommuneplanen.

Såvel Byggeklageenheden, Byretten og Landsretten fandt konkret, at mine klienter (genboerne) ikke var klageberettigede. Landsretten begrundede dette med, at afgrænsningen af kredsen af klageberettigede må ske under inddragelse af de hensyn, som byggeloven varetager. Og da det lå uden for byggelovgivningens formål at sikre mod forringelse af udsigten og værditab på omkringliggende ejendomme, var genboerne ikke berettiget til at klage over kommunens tilladelse til naboens byggeri.

Jeg var og er uenig i afgørelsen. For som nævnt fremgik det af kommuneplanen, at der skulle tages hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. Planklagenævnet havde under sagen udtalt, at Byggeklageenheden i den konkrete sag var forpligtet til at inddrage Planmæssige forhold. Det var således forkert at afskære klageadgangen med den modsatte begrundelse og alene med henvisning til Byggelovens hensyn.

Sag 2 – klager var klageberettiget

I den anden sag havde en ejendomsejer fået byggetilladelse til at opføre en yderligere bygningskonstruktion på egen grund, men lige opad min klient ejendom. Min klients hus var imidlertid en meget gammel bygning, og der forelå dokumenteret byggefaglig bekymring for, at naboens nye bygningskonstruktion kunne påføreskade på min klients hus.

På vegne af min klient klagede jeg til Byggeklageenheden angående kommunens byggetilladelse. Byggeklageenheden var umiddelbart enig i det anførte i min klage, og tillagde klagen opsættende virkning. Med den begrundelse, at kommunens byggetilladelse ud fra en umiddelbar vurdering led af væsentlige begrundelsesmangler, herunder væsentlige overtrædelser af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Det var derfor temmelig overraskende, at Byggeklageenheden 14 måneder senere afviste klagen med den begrundelse, at min klient slet ikke var klageberettiget!?

På vegne min klient indbragte jeg derefter sagen for retten med påstand om, at min klient var klageberettiget.

Byretten fandt efter en konkret vurdering, at min klient i forhold til kommunens afgørelse havde den fornødne individuelle, væsentlige og relevante interesse i forhold til spørgsmålet om konstruktiv sikkerhed, og at min klient derfor måtte anses for klageberettiget.

Relativt hurtigt derefter traf Byggeklageenheden afgørelse om at underkende kommunens byggetilladelse, som derefter var ugyldig.

Klage over naboens byggeri – sådan vurderes din klage

Du er typisk klageberettiget, hvis:

-         Byggeriet kan påvirke din ejendom på en måde, som lovgivningen beskytter (fx sikkerhed, afstandskrav, planforhold)

-         Din interesse er konkret og individuel

-         Din indsigelse falder inden for formålet med byggelovgivningen eller planlægningen

Forskel på byggelov/planlov og naboret

Ved siden af byggeloven og planloven gælder de privatretlige regler om naboret. Selvom en boligejer ikke er klageberettiget, så kan boligejeren fortsat have en sag efter naboretten.

Det betyder:

• Du kan føre sag direkte mod naboen

• Fokus er her den naboretlige tålegrænse

• Et byggeri kan være lovligt efter offentlig ret – men stadig ulovligt i privatretlig forstand

‍Perspektiv: Et retssikkerhedsproblem

Som det kan udledes, så viger offentlige klageinstanser ikke tilbage fra at nægte at behandle en klage med den begrundelse, at borger ikke er klageberettiget.  Dette uanset om klagen ellers er både sagligt og fagligt begrundet.

Manglende klageberettigelse kan medføre, at den offentlige klageinstans indbringes for retten, hvorved både offentlige klageinstanser og domstolene skal bruge ressourcer herpå. Som nævnt helt uden at borgerne i første omgang får en realitetsafgørelsen angående selve klagen.

Det vil selvsagt være procesbesparende for domstolene, og i det hele taget langt mere hensigtsmæssigt, om offentlige klageinstanser blot behandlede borgernes klager, hvilket jo også er formålet med klageinstanser. Det kan derfor diskuteres, om klageinstanser i højere grad burde realitetsbehandle sager, frem for at afvise dem og derefter føre proces om retten til ikke at sagsbehandle.

Hertil kommer det retssikkerhedsmæssige betænkelige i, at borgerne ikke kan få adgang til at bede klageinstanser eller domstolene om at vurdere, hvorvidt en byggetilladelse meddelt til en nabo nu også er meddelt på korrekt grundlag og i overensstemmelse med gældende regler. I ovennævnte sag 1 var der en del, der tydede på, at dette ikke var tilfældet, hvilket aldrig blev efterprøvet. I givet fald med uberettiget berigelse for sommerhusejeren på genboernes bekostning.

Domsresultatet giver efter min opfattelse de kommunale sagsbehandlere vel meget magt og risikerer også at åbne for misbrug og nepotisme.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Kan man altid klage over naboens byggetilladelse?

Nej. Man kan kun klage, hvis man har en individuel, væsentlig og relevant interesse i sagen i forhold til den lovgivning, der er anvendt (typisk byggeloven eller planloven).

Er man klageberettiget som nabo?

Ikke nødvendigvis. Det er ikke nok at være nabo – det afgørende er, om din interesse er beskyttet af reglerne.

Giver tab af udsigt ret til at klage?

Som udgangspunkt nej. Udsigt er normalt ikke beskyttet af byggelovgivningen og giver derfor typisk ikke klageadgang.

Hvad hvis naboens byggeri kan skade mit hus?

Så vil du ofte være klageberettiget, da konstruktiv sikkerhed er et hensyn, som byggelovgivningen beskytter.

Kan man stadig gøre noget, hvis man ikke er klageberettiget?

Ja. Du kan føre en sag efternaboretten, herunder om overskridelse af den naboretlige tålegrænse –uafhængigt af byggetilladelsen.

Spørgsmål eller henvendelser om artiklen er velkomne og kan rettes til

Advokat (H) og Partner Lars Bastholm

lba@aumento.dk

Ny Østergade 3

1101 København K

Som advokat med base i København bistår jeg private og virksomheder fra Storkøbenhavn og resten af Sjælland, både ved boligkøb og med krav ved fejl og mangler. Læs mere om mig her: Lars Bastholm - Aumento Advokatfirma